skifte - fx af dødsbo

Skifte, opgørelse af en formuemasse bestående af aktiver og passiver samt fordeling af overskuddet til fx kreditorer og arvinger.

Skifte foretages af dødsboer, konkursboer, ægtefællers fællesbo ved separation eller skilsmisse (se formuefællesskab) og af samejer, der skal opløses.

Skifte af dødsboer

Et dødsbo kan efter skiftereformen af 1997 behandles på en af følgende fem måder:

Ved boudlæg udlægges dødsboets aktiver til eje for afdødes nærmeste pårørende eller til den, der betaler begravelsen. Boudlæg er en enkel og billig behandlingsmåde for små og mindre boer samt for visse insolvente boer. Grundbetingelsen er, at værdien af boets aktiver ikke overstiger gælden med mere end et nærmere fastsat beløb.

Ved ægtefælleudlæg udlægges hele boet til afdødes efterlevende ægtefælle, selvom der er andre arvinger og legatarer. Betingelserne er, at ægtefællen overtager boets gæld, og at boets arvebeholdning med tillæg af nettoværdien af den efterlevendes eventuelle boslod og fuldstændige særeje (se særeje) ikke overstiger en fastsat beløbsgrænse.

Ved uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle hele fællesboet, idet arveretten for livsarvingerne efter den førstafdøde indefryses, indtil skifte finder sted.

En efterlevende ægtefælle har retskrav på uskiftet bo i forhold til ægtefællernes fælles livsarvinger, men skal have samtykke fra den førstafdødes myndige særbørn eller fra den førstafdødes umyndige særbørn ved værgen med skifterettens tiltrædelse. Den efterlevende ægtefælle skal overtage gældsansvaret over for den førstafdødes kreditorer.

Ved privat skifte forudsættes, at alle boets arvinger anmoder herom, at boet må antages at være solvent, og at mindst én arving, der ikke må være repræsenteret ved værge, må antages at være solvent.

Arvingerne skal ikke vedgå ansvaret for den afdødes gæld, og der skal altid udstedes præklusivt kreditorproklama (se proklama). Hvis boet er solvent, hæfter arvingerne først for afdødes gæld, såfremt de deler boets aktiver, før hele boets gæld er betalt. Normalt hæfter arvingerne personligt (se personlig hæftelse) og solidarisk (se solidarisk hæftelse), men for visse arvinger repræsenteret ved værge mv. er der kun begrænset hæftelse.

Fra dødsfaldet erhverver hver arving en ret til sin ideelle anpart af boet, og ved delingen af det privat skiftede bo får arvingen den endelige ejendomsret til arven.

B obestyrerbehandling anvendes, hvis boet ikke kan behandles eller afsluttes på anden måde, fordi arvingerne ikke er enige om privat skifte, hvis der ikke findes nogen myndig, solvent arving, hvis boet er insolvent, eller hvis arveforholdene er uafklarede.

Bobestyreren udpeges af skifteretten, medmindre der i afdødes testamente er indsat en bobestyrer. Der skal som ved privat skifte altid udstedes præklusivt kreditorproklama.

Gælden skal i solvente boer betales inden boets afslutning, medmindre gælden overtages ved arveudlæg. Arvingerne kan ikke vedgå gældsansvaret.

Se også dødsbo om dødsboers skattepligt, dødsbobeskatning, dødsboers revision og eventuelle genoptagelse mv.

Skifteretten

er en afdeling af en byret, der behandler dødsboer, konkursboer og deling af ægtefællers formue i forbindelse med skilsmisse. Konkursboer i København og i retskredsene i Københavns omegn behandles dog af Sø- og Handelsretten i København.

Skifteretten modtager anmeldelse om alle dødsfald. Anmeldelsen skal snarest muligt indgives til skifteretten i den retskreds, hvor den afdøde boede ved sin død.

Afdødes nærmeste pårørende indkaldes til et møde i skifteretten, hvor de bliver vejledt om de skifte- og arveretlige regler med henblik på, at der snarest muligt tages stilling til, hvordan boet skal behandles.

Skiftesager behandles af en dommer, en retsassessor eller af en dommerfuldmægtig. En kontorfunktionær kan behandle skiftesager, der ikke vedrører en tvist.

Dødsboer. Skifteretten er sagligt kompetent til at forestå behandlingen af dødsboer og den efterlevende ægtefælles dele af fællesboer, herunder skifte af uskiftede boer, mens den efterlevende ægtefælle er i live.

I en række sager skal skifteretten træffe afgørelse ved dom. Dette er bl.a. tilfældet for sager om retten til at arve, sager om fordringer og krav mod dødsboet, sager om krav på tilbagelevering eller tilbagebetaling til boet samt i visse tilfælde sager om retten til en livsforsikringssum e.l. I disse sager kan retssag ikke alternativt anlægges ved civilretten, idet skifteretten er enekompetent. Skifteretten er desuden kompetent til at afgøre alle andre spørgsmål, der opstår i forbindelse med boernes behandling, herunder udlevering af dødsboer til en af de fem behandlingsmåder og kontrol af, at betingelserne for udlevering er opfyldt. Desuden har skifteretten vejledningspligt over for berettigede i dødsboet.

Udpegning af en bobestyrer sker ved skifteretten, ligesom klager over en bobestyrer skal indgives hertil. Se også skifteretsattest og boopgørelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig