skibsbegravelse

Skibsbegravelse, skibsgrav, hedensk, nordisk gravform fra vikingetiden med brug af et skib som sidste hvilested for den døde. I de største skibsbegravelser blev et gravkammer af træ opført midtskibs, og på dækket lå et rigt udstyr til alle dagliglivets behov. Graven blev dækket af en høj, i visse tilfælde efter afbrænding af skibet og dets indhold.

I Danmark er resterne af en skibsbegravelse bevaret ved Ladby på Fyn (se Ladbyfundet); fra Norge kendes bl.a. Gokstadfundet og Osebergfundet, fra Sverige gravene ved Vendel og Valsgärde, og endelig kendes fra Slesvig bådkammergraven ved Hedeby.

Se også bådgrav.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig