Skovskarnbassen (Anoplotrupes stercorosus) er vores mest almindelige skarnbasse. Den har som regel et kraftigt blåt metalskær
Skovskarnbassen (Anoplotrupes stercorosus) er vores mest almindelige skarnbasse. Den har som regel et kraftigt blåt metalskær. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

skarnbasser

Skarnbasser
Glat skarnbasse (Trypocopris vernalis) er normalt let at kende på sine næsten helt glatte dækvinger, som kun har en svag antydning af længdestriber. Den findes på tørre, lysåbne levesteder som heder og klitter.
Skarnbasser
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Skarnbasser er en familie af kompakte, kraftigt byggede torbister med en længde på 20-25 mm. De er sorte, ofte med metalskær på især undersiden. I Danmark findes fem arter, som fordeler sig på fire slægter: skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), markskarnbasse (Geotrupes spiniger), overdrevsskarnbasse (G. stercorarius), trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus) og glat skarnbasse (Trypocopris vernalis).

Faktaboks

Etymologi
Ordet skarnbasse menes at være en folkeetymologisk omdannelse af latin scarabaeus, se skarabæ.
Også kendt som

Geotrupidae

Levestedet varierer fra art til art, således at nogle findes i skov og krat, mens andre kun ses i åbne naturtyper som overdrev, heder og klitter. De lever alle af gødning fra fx hjorte, harer, får og kvæg. Gødningen tjener også som føde for larverne; de voksne biller slæber kugler af gødning ned i et selvgravet gangsystem, hvor larvernes udvikling foregår.

Skovskarnbassen er den mest almindelige art i Danmark. I den danske rødliste fra 2019 er det dog kun overdrevsskarnbassen, der betragtes som næsten truet (NT), mens de resterende arter alle placeres i kategorien livskraftig (LC).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig