Skarnbasser
Glat skarnbasse (Trypocopris vernalis) er normalt let at kende på sine næsten helt glatte dækvinger, som kun har en svag antydning af længdestriber. Den findes på tørre, lysåbne levesteder som heder og klitter.
Skarnbasser
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Skarnbasser er en familie af kompakte, kraftigt byggede torbister med en længde på 20-25 mm. De er sorte, ofte med metalskær på især undersiden. Der kendes ca. 920 arter, som er udbredt over det meste af verden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet skarnbasse menes at være en folkeetymologisk omdannelse af latin scarabaeus, se skarabæ.
Også kendt som

Geotrupidae

I Danmark findes fem arter, som fordeler sig på fire slægter: skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), markskarnbasse (Geotrupes spiniger), overdrevsskarnbasse (G. stercorarius), trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus) og glat skarnbasse (Trypocopris vernalis).

Levestedet varierer fra art til art, således at nogle findes i skov og krat, mens andre kun ses i åbne naturtyper som overdrev, heder og klitter. De lever alle af gødning fra fx hjorte, harer, får og kvæg. Gødningen tjener også som føde for larverne; de voksne biller slæber kugler af gødning ned i et selvgravet gangsystem, hvor larvernes udvikling foregår.

Skovskarnbassen er den mest almindelige art i Danmark. I den danske rødliste fra 2019 er det kun overdrevsskarnbassen, der betragtes som næsten truet (NT), mens de resterende arter alle placeres i kategorien livskraftig (LC).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig