Skapular, (af senlat. scapulare, neut. af scapularis 'som hører til skuldrene', af scapula 'skulder'), i den katolske kirke en del af visse munkes og nonners ordensdragt: to lange stykker stof, som hænger ned fra skuldrene foran brystet og bag ryggen. Skapularet, der har sin oprindelse i et arbejdsforklæde, symboliserer det åg, munken eller nonnen bærer.