Skak. Stormestrene Mikhail Botvinnik (tv.) og Emanuel Lasker (th.) i Moskva 1935.

.

Skak. Den islandske stormester Friðrik Ólafsson overvejer et træk på Nytorv i København. Simultanskak-arrangementet, der tiltrak flere spillere fra den københavnske skakelite, blev afholdt 17. juni 1994 i anledning af 50-års-dagen for Islands selvstændighed. Der deltog syv islandske stormestre, der hver spillede mod 14 modstandere.

.

Skak (Simultanskak), Skakform, hvor én spiller mod flere samtidig. Mange stormestre er i stand til at give simultanopvisninger med op til et halvt hundrede modstandere ad gangen, og i sjældne tilfælde har antallet endog passeret 500. I praksis gennemføres dette skakshow, ved at simultanspilleren vandrer rundt fra bræt til bræt og først får modstanderens træk serveret ved sin ankomst til brættet. Simultanskak kræver således ikke blot en betydelig skaklig kunnen, men også fysisk kondition. Simultanspilleren er pga. omstændighederne nødt til at spille både risikobetonet og pragmatisk, hvilket selvsagt kræver stor erfaring. Se også blindskak.

Læs om skak generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig