Skærmteknologi, teknologi, som anvendes i grafiske skærme til bl.a. tv, computere, digitale kameraer og mobiltelefoner. En grafisk skærm er opbygget af mange små felter, almindeligvis kaldet pixler. Jo flere pixels en skærm indeholder, jo finere detaljer kan den vise. Forholdet mellem antallet af pixler i bredden og i højden svarer omtrent til skærmens bredde-højde-forhold, der ofte er 4:3 på tv- og computerskærme, dog findes også skærme med forholdet 16:9.