Skærebræt, plade af træ eller kunststof, der bruges som underlag ved madlavning, fx til at skære brød, grøntsager eller kød på. Moderne skærebrætter er designet med vægt på ergonomi og sikkerhed og fremstilles i udsøgte træsorter. De ses ofte forsynet med saftrille eller saftrende, så især kødsaft ikke flyder ud på køkkenbordet.

Hygiejne er vigtig i forbindelse med skærebrættet. Kommer der revner og flækker, rykker bakterier ind, derfor bør brættet kasseres. Det er vigtigt at bruge forskellige skærebrætter til de forskellige madvarer eller at skolde med kogende vand eller grundig vask, inden brættet bruges til andre madvarer. Skærebræt i træ reparerer sig selv, især hvis det har fået olie jævnligt, og kommer der ridser i fra kniven, vil de lukke sig igen af sig selv. Træ indeholder desuden naturlige svampe- og bakteriedræbere, hvis en bakterie skulle være blevet lukket inde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig