skæl - en del af huden hos dyr

Skæl. 1 Hos sommerfugle danner vingernes skæl ofte karakteristiske mønstre ved en kombination af farvede pigmenter og refleksion fra overfladen (strukturfarver). 2 Forskelligtfarvede, taglagte skæl hos en pythonslange. 3 Hos fisk (her gedde) ligger de taglagte skæl nede i læderhuden, og farvetegningen hidrører primært fra specielle farveceller (kromatoforer).

.

Bæltedyr. Niringet bæltedyr (Dasypus novemcinctus), Texas. Det niringede bæltedyr føder normalt 3-4 unger. Andre arter af bæltedyr føder op til 12 enæggede unger. De genetisk identiske unger har været meget benyttet i medicinsk forskning, bl.a. blev vaccine mod spedalskhed udviklet på bæltedyr.

.

Skæl, små pladeagtige dannelser, som udgør en del af huden hos visse dyr. Fiskeskæl er i deres typiske form benplader dannet i læderhuden og beklædt med overhud, der dog ofte slides af. De vokser ved pålæg af benvæv på undersiden og i kanten og kan derfor indeholde årringe. De er formentlig udviklet fra hajernes hudtænder, da visse skæltyper ligesom disse er beklædt med et emaljelignende lag. Hvirveldyrenes tænder er også udviklet herfra.

Krybdyrenes skæl er en ren overhudsdannelse og kan sammenlignes med en flad, hård hudvorte. De har meget forskellig udformning og kan være taglagte eller danne større eller mindre plader, og de kan være forstærket med underliggende forbeninger i læderhuden. Hos fugle findes tilsvarende skæl på benene. Hanens spore er et omdannet skæl støttet af en læderhudsforbening.

Hos pattedyr findes skæl i form af større plader hos skældyr og bæltedyr og som mindre taglagte dannelser på halen af visse gnavere, fx mus og bæver. De fine taglagte skæl på sommerfuglenes vinger er omdannede flade og luftfyldte børster.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig