Skæbnetræ, Clerodendrum, slægt i læbeblomstfamilien med ca. 150 arter af træer, buske og lianer, udbredt i tropiske og subtropiske egne, især i Asien og Afrika. Blomsterne er hvide eller stærkt farvede, gule, røde, blå eller violette. Mange dyrkes som prydplanter, bl.a. Clerodendrum thomsoniae, blødende hjerte, der har oppustet, hvidt bæger, rød krone og langt udragende, røde støvblade.