skårlægning

Skårlægning. Nederst pendulophængt slåmaskine under arbejde i en frømark. Tegningen viser et snit gennem redskabet. Afgrøden afskæres med roterende knive, der sidder i en serie skiver, placeret ved siden af hinanden på en tværbjælke. Slæbeskoen grovindstilles i to trin og finreguleres med topstangen for at opnå optimal stubhøjde og for at beskytte bjælken mod slid. De to crimper-elementer sidder på roterende valser og bryder stænglerne, hvorved fordampningen øges, og afgrødens tørretid reduceres. Fotografi fra 1998.

.
.

Skårlægning, afskæring af en næsten fuldmoden afgrøde med en skårlægger eller en slåmaskine, der samler den afskårne afgrøde i rækker.

Tvemodne afgrøder, dvs. afgrøder med uens blomstring, hvor de først modne frø let drysser af ved modenhed, bliver normalt skårlagt før tærskning med mejetærsker. Fx er det almindeligt at skårlægge hvidkløver med en slåmaskine 6-8 dage før tærskning. Engrapgræs og alm. rapgræs skårlægges normalt også med slåmaskine, men kræver ofte, at det ligger lidt længere tid på marken før tærskning. Andre græsser til frøhøst, fx hundegræs og engsvingel, skårlægges normalt med en selvkørende skårlægger.

Mange havefrøafgrøder skårlægges før tærskning pga. tvemodenhed, afhængigt af art enten med slåmaskine eller skårlægger. Tidligere blev vinter- og vårraps skårlagt, mens det i dag som oftest tærskes direkte på roden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig