sjakaler

Sjakaler følger ofte efter større rovdyr for at nyde godt af deres byttefangst. Her tager et par skaberaksjakaler sig af en springbuk, der er nedlagt af en gepard. Geparden fortrækker hurtigt, når andre rovdyr nærmer sig. Den kan ikke indlade sig i kamp om byttet, da den risikerer at blive såret og dermed miste sin effektivitet som jæger.

.

Sjakaler. Skaberaksjakal.

.

Guldsjakal (Canis aureus) er siden 2015 flere gange observeret i Jylland.

.

Sjakaler, gruppe af mellemstore rovdyr i hundefamilien (Canidae). Der er tre arter: stribet sjakal (Canis adustus), skaberaksjakal (C. mesomelas) og guldsjakal (C. aureus). En fjerde art, den abessinske ræv (C. simensis), har tidligere været regnet for en sjakal, men genetiske undersøgelser tyder på, at den er nærmere beslægtet med ulve.

Faktaboks

etymologi:
Ordet sjakal kommer via pers. šaghāl, pashto čaghāl, fra middelindisk shagāl.

Sjakalerne har et hundelignende udseende, en længde på 45-60 cm (guldsjakalen dog helt op til 1 m), en skulderhøjde på 30-50 cm og en vægt på 6-15 kg.

Skaberaksjakalen har en gulbrun pels med en sortgrå saddel hen over ryggen. Den er udbredt i to adskilte populationer på savannen i hhv. Østafrika og Sydafrika. Den er altædende, men lever fortrinsvis af planter, kadavere, insekter og mindre gnavere. Den kan dog også tage kid af mindre antilopearter, og der findes eksempler på, at skaberaksjakaler har jaget i flok og nedlagt voksne antiloper. Den kan desuden tage får og betragtes i store dele af udbredelsesområdet som et skadedyr. Den er for det meste nataktiv, men kan også være aktiv om dagen; den hviler i huler i gamle termitboer. Skaberaksjakaler lever i par og forsvarer et territorium omkring deres hule. Derudover har de et større fourageringsområde, som de ofte deler med andre. Hunnen føder 3-4 unger efter en drægtighed på to måneder. Ungerne bliver ofte hos forældrene og hjælper med opfostringen af unger i kommende kuld.

Stribet sjakal er grå med en sort og hvid stribe på siden af kroppen. Den er udbredt i frodige savanneområder i det centrale Afrika. Den lever af frugter, insekter og mindre hvirveldyr og tager desuden kadavere. Den er mere nataktiv end skaberaksjakalen og ses kun yderst sjældent om dagen, som tilbringes i en hule i termitboer eller i skrænter. Man ved kun lidt om deres sociale struktur, men meget tyder på, at de lever parvis og forsvarer et territorium ligesom skaberaksjakalen. Hunnen føder 3-6 unger efter to måneders drægtighed.

Guldsjakalen har en korthåret, grov, gyldenbrun pels med sortspættet ryg. Den er udbredt i det sydlige Asien fra Myanmar (Burma) i øst til det sydlige Rusland og Balkan i vest samt i det nordlige Afrika. Den er også set i bl.a. Polen, Litauen og syd for den dansk-tyske grænse. Den er tilpasset et liv i tørre områder og findes i ørken og åbne steppeområder. Den er nataktiv og tilbringer dagen i en hule; i områder uden menneskelig forstyrrelse kan den dog også være aktiv om dagen. Den er altædende og anses for en effektiv jæger. Den kan tage dyr op til antilopestørrelse og kan af og til jage i mindre flokke. Guldsjakaler lever parvis og forsvarer et mindre territorium, men de kan også ses i større flokke, fx ved lossepladser. Hunnen føder 2-4 unger efter to måneders drægtighed, og unger fra tidligere kuld hjælper ofte til med opfostringen af senere kuld. I visse egne regnes guldsjakaler for nyttedyr, idet de holder gnaverbestandene nede. Andre steder regnes de for skadedyr, fordi de forgriber sig på markernes afgrøder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig