Sjakaler
Guldsjakal (Canis aureus) i Donaudeltaet i Rumænien. Siden 2015 er guldsjakalen set nogle få gange i Danmark. Den kan forveksles med både ræv og ulv; den er dog større og mere langbenet en ræven, mens den kun vejer en tredjedel af en voksen ulv.
Sjakaler
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Sjakaler er navnet på tre mellemstore rovdyr i hundefamilien (Canidae): stribet sjakal (Lupulella adustus), skaberaksjakal (L. mesomelas) og guldsjakal (Canis aureus). Der er ikke nødvendigvis noget nærmere slægtskab, da guldsjakalen er tættere beslægtet med bl.a. ulven (Canis lupus) end med de to andre sjakaler.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sjakal kommer via persisk šaghāl, pashto čaghāl, fra middelindisk shagāl.

Sjakalerne har et hundelignende udseende med en længde på 45-60 cm (guldsjakalen dog helt op til 1 m), en skulderhøjde på 30-50 cm og en vægt på 6-15 kg.

Skaberaksjakal

Sjakaler følger ofte efter større rovdyr for at nyde godt af deres byttefangst. Her tager et par skaberaksjakaler (Lupulella mesomelas) sig af en springbuk, der er nedlagt af en gepard. Geparden fortrækker hurtigt, når andre rovdyr nærmer sig. Den kan ikke indlade sig i kamp om byttet, da den risikerer at blive såret og dermed miste sin effektivitet som jæger.

.

Skaberaksjakalen har en gulbrun pels med en sortgrå saddel hen over ryggen. Den er udbredt i to adskilte populationer på savannen i hhv. Østafrika og Sydafrika.

Føden er varieret, men selv om skaberaksjakalen er altædende, lever den fortrinsvis af planter, kadavere, insekter og mindre gnavere. Den kan dog også tage kid af mindre antilopearter, og der findes eksempler på, at skaberaksjakaler har jaget i flok og nedlagt voksne antiloper. Desuden kan den tage får og betragtes i store dele af udbredelsesområdet som et skadedyr. Den er for det meste nataktiv, men kan også være aktiv om dagen; den hviler i huler i gamle termitboer.

Skaberaksjakaler lever i par og forsvarer et territorium omkring deres hule. Derudover har de et større fourageringsområde, som de ofte deler med andre. Hunnen føder 3-4 unger efter en drægtighed på to måneder. Ungerne bliver ofte hos forældrene og hjælper med opfostringen af unger i kommende kuld.

Stribet sjakal

Den stribede sjakal er grå med en sort og hvid stribe på siden af kroppen. Den er udbredt i frodige savanneområder i det centrale Afrika.

Føden består af frugter, insekter og mindre hvirveldyr og tager desuden kadavere. Den er mere nataktiv end skaberaksjakalen og ses kun yderst sjældent om dagen, som tilbringes i en hule i termitboer eller i skrænter.

Man ved kun lidt om deres sociale struktur, men meget tyder på, at de lever parvis og forsvarer et territorium ligesom skaberaksjakalen. Hunnen føder 3-6 unger efter to måneders drægtighed.

Guldsjakal

Guldsjakalen har en korthåret, grov, gyldenbrun pels med sortspættet ryg. Den er udbredt i det sydlige Asien fra Myanmar (Burma) i øst til det sydlige Rusland og Balkan i vest samt i det nordlige Afrika.

Den er tilpasset et liv i tørre områder og findes i ørken og åbne steppeområder. Den er nataktiv og tilbringer dagen i en hule; i områder uden menneskelig forstyrrelse kan den dog også være aktiv om dagen. Guldsjakalen er altædende og anses for en effektiv jæger. Den kan tage dyr op til antilopestørrelse og kan af og til jage i mindre flokke.

Guldsjakaler lever parvis og forsvarer et mindre territorium, men de kan også ses i større flokke, fx ved lossepladser. Hunnen føder 2-4 unger efter to måneders drægtighed, og unger fra tidligere kuld hjælper ofte til med opfostringen af senere kuld. I visse egne regnes guldsjakaler for nyttedyr, idet de holder gnaverbestandene nede. Andre steder regnes de for skadedyr, fordi de forgriber sig på markernes afgrøder.

Guldsjakaler i Danmark

Guldsjakalen har bredt sig op gennem Europa, og i juni 2015 blev en trafikdræbt guldsjakal fundet nær Karup i Midtjylland. Siden er flere guldsjakaler iagttaget i Danmark, og i 2017 gæstede to forskellige guldsjakaler landet. Indtil videre er guldsjakalen kun set i Jylland, hvor den er fundet så langt mod nord som Lille Vildmose.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig