sjælegave

Sjælegave, ældre juridisk betegnelse for gave, der i tiden indtil Reformationen blev givet til religiøse formål, fx afholdelse af sjælemesser, eller velgørenhed gennem kirkelige institutioner med henblik på, at den skulle opfyldes efter giverens død "til bod og frelse for sjælen".

Sjælegaver omtales i den sjællandske kirkelov og den skånske kirkelov fra ca. 1170 (se kirkelove) og senere i landskabslovene. Af hensyn til slægtningenes arveret var det i lovene bestemt, at der i sjælegave ikke kunne gives mere end en halv hovedlod, hvilket i denne sammenhæng betød giverens andel i formuefællesskabet (se fællig), samt en del af giverens særeje.

Sjælegaver kunne ydes mundtligt eller i form af testamente.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig