Siveområder, afgrænsede felter i havet med udsivning af kulbrinter og/eller sulfid- og ammoniakrigt vand ved temperaturer som omgivelserne (cold seeps). Siveområder er fundet ned til 6000 m dybde, især i zoner med aktiv subduktion (se subduktionszone) på begge sider af Stillehavet, i det vestlige Atlanterhav og ét sted i Guineabugten og i Middelhavet. Det rige dyreliv ligner det, som kendes fra havets hydrotermiske væld, og er ligeledes baseret på bakterier; det omfatter vældorme (dog særegen slægt), kæmpemuslinger, huesnegle, troldhummere m.m., mens vældkrabber og rygerorme mangler. Også talrige sivedyr lever i symbiose med bakterier.