situationisme

Situationisme, Bauhaus Situation(n)iste, international kunstnerbevægelse, oprettet 1957 på initiativ af Asger Jorn og i Skandinavien repræsenteret af kollektivværkstedet Drakabygget, hvor Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen var farverige foregangsmænd.

Faktaboks

etymologi:
Ordet situationisme er sammensat af situation og -isme.

I oprør mod finkulturen og konventionen satte situationisterne fokus på den enkelte situation og ønskede at ophæve skellet mellem kunstner og publikum, mellem hverdag og kunst.

I 1960'erne udførtes aktioner mod bl.a. Gutenberghus-plankeværket og mod Akademiraadet. "Mordet på Den Lille Havfrue" i 1964 blev i medierne tilskrevet Jørgen Nash.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig