sintermetal

Sintermetal, metalemner, der fremstilles ved presning og sintring (se pulvermetallurgi) ud fra metalliske eller metal-keramiske pulverblandinger. Sintermetal anvendes til massefremstilling af komplekse maskindele og komponenter med særlig hårdhed eller magnetiske egenskaber samt filtre og selvsmørende lejer.

Faktaboks

etymologi:
Ordet sinter kommer af tysk Sinter 'hammerskæl, slagge', af germansk *sendra- 'stivnet væske'.

Jern og bronze er de mest benyttede udgangsmaterialer, men talrige andre metaller og legeringer forarbejdes ligeledes til sintermetal. Se også hårdmetal og SAP.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig