Sideror, (eng.: rudder) bevægelig styreflade placeret på en lodret akse bagest på halefinnen. Sideroret aktiveres af pedaler i cockpittet. Når fx venstre pedal trædes ned under flyvning, svinger sideroret ud til venstre; derved påvirkes sideroret og flyvemaskinens bagende af en sidekraft til højre, og flyvemaskinen drejer til venstre omkring vertikalaksen.

V-halede fly har kombinerede side- og højderor som ruddervators.

Se også flyvemaskine.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig