Shuar, amazonindianere af jivarogruppen. Shuar tæller i 1990'erne ca. 30.000, som lever i Ecuador ved grænsen til Peru. Subsistensøkonomien med havebrug og jagt suppleres med kvæghold. Shuar organiserede 1964 Federación Shuar for at sikre området mod den voksende nybyggerkolonisering. Føderationen indførte et tosproget skolesystem og sundhedsprogrammer og blev et forbillede for politisk organisering blandt andre indianske befolkninger i Amazonas.