Shingaku, (jap. 'hjertelærdom'), synkretistisk-religiøs filosofi skabt af Ishida Baigan (1685-1744) indeholdende elementer af shinto, zenbuddhisme og i særdeleshed neokongfuzianisme. Den stærkt samfundsbevarende filosofi appellerede til Japans købmandsstand og havde stor indflydelse indtil Meijirestaurationen.