shetland sheepdog

Shetland sheepdog.

.

Artikelstart

Shetland sheepdog, sheltie, britisk hunderace, der opr. stammer fra Shetlandsøerne. Idealskulderhøjden er for hanner 37 cm, for tæver 35 cm. Den langhårede pels er rigelig; i ansigtet og på forsiden af forbenene er den dog kort. Farverne er gyldenbrun, sand eller mahogni, blue merle (blå pletter på hvid baggrund), trefarvet samt sort med hvide eller rustbrune aftegninger. Pelsen er lang, fin og fælder en del.

Shetlandsøerne blev de små hunde brugt dels som hyrdehunde, dels som gårdhunde, der skulle vogte samt fange mus og rotter. I dag er racen først og fremmest en familiehund; den kan være en dygtig agilityhund, og den har behov for aktivering. Den kan være forbeholden over for fremmede.

Shetland sheepdog bærer normalt sin hale lavt. Er hunden vagtsom, kan halen bæres højt, dog aldrig ind over ryggen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig