shaman

Artikelstart

Shaman er en antropologisk og religionsvidenskabelig betegnelse for en person med særlige ekstatiske evner, der kan bringe ham eller hende i kontakt med guder og ånder.

Faktaboks

Også kendt som
åndemaner

Shamanen kan styre hjælpeånder, foretage ånderejser og som medicinmand helbrede syge, der opfattes som besatte af ånder. Shamanisme er vidt udbredt. Begrebet stammer fra Sibirien og blev først anvendt om åndemanere i de polare egne, fx om den grønlandske angakok. I dag bruges det om former for religiøs ekstase og healing i mange sammenhænge, også i fx New Age.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig