seksuel chikane

Ligebehandlingslovens §1, stk. 6 definerer seksuel chikane sådan: “Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

Seksuel chikane handler både om fysiske og verbale krænkelser. De fysiske kan fx være kys, berøringer på bryst, i skridtet og klap bagi. Verbale krænkelser kan fx være opfordringer til sex, sjofle vittigheder og uvelkomne forespørgsler om sex samt videresendelse af pornografiske eller seksuelt stødende billeder.

Der er både subjektive og objektive dimensioner af seksuel chikane. Den subjektive handler om, at hændelserne skal opleves som uønskede eller nedværdigende. Derfor varierer det fra én person til en anden, hvad der opfattes som seksuel chikane. Gensidig og frivillig flirt er pr. definition ikke seksuel chikane.

Den objektive dimension drejer sig om, hvad der rent faktisk er sket. Sidstnævnte spiller en afgørende rolle for afgørelserne i sager om seksuel chikane ved domstole og nævn, hvor ord næsten altid står mod ord. Ofte er det kun de to involverede, der har været til stede, og det skaber udfordringer for bevisførelsen. Digitale krænkelser fx på mail, SMS eller sociale medier giver langt mere håndfaste beviser.

Både internationale og danske undersøgelser viser, at kvinder langt hyppigere end mænd udsættes for seksuel chikane, og specielt rammes unge og praktikanter og elever. Mænd rammes også af seksuel chikane. Der er meget begrænset viden om, hvilken betydning seksuel orientering og etnisk baggrund har for seksuelle krænkelser.

Det er først og fremmest mænd, der krænker, og det er ofte som ledere eller ældre kolleger, men krænkerne er også borgere, brugere og patienter.

Branchemæssigt findes seksuel chikane især i hotel- og restaurationsbranchen og i social- og sundhedssektoren.

Seksuel chikane er et meget gammelt fænomen, der tidligere gik under mange forskellige betegnelser som fx “uterlighed” og “usømmelighed”. Begrebet ”sexual harassment” blev lanceret af amerikanske feminister i slutningen af 1970’erne. Denne betegnelse slog igennem internationalt og var også udgangspunkt for de EF-initiativer, der blev implementeret i dansk lovgivning.

Der har gennem mange år været forsøg på at skelne sprogligt mellem forskellige former for seksuel chikane, og gennem de seneste 30 år har det danske sprog fået tilført langt større nuancer på området. Der er dog langt fra enighed om sprogbrugen, der varierer mellem hverdagssproget, i arbejdsmiljøundersøgelser af seksuel chikane samt i lovgivningen.

I hverdagssproget blev 'seksuel chikane' og 'sexchikane' udbredt i 1980’erne og 1990’erne. Efter MeToo-bevægelsens gennemslag blev det almindeligt at betegne seksuel chikane som 'sexisme' og at kalde sager om seksuel chikane for 'MeToo-sager'.

I forbindelse med måling af omfanget af seksuel chikane skelnes der ofte mellem uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel tvang som to former for seksuel chikane. Uønsket seksuel opmærksomhed inkluderer mindre grove krænkelser. Seksuel tvang omfatter voldtægt, tvang og det, der kaldes noget-for-noget, dvs. trusler om repressalier, hvis man afviser seksuelle handlinger.

I lovgivningen er der to regelsæt, nemlig ligebehandlings/ligestillingsloven, og arbejdsmiljølovgivningen herunder Arbejdstilsynets vejledning, og her varierer sprogbrugen. Ligebehandlingsloven forbyder seksuel chikane, der før 2023 blev kaldt for sexchikane. Ændringen i 2023 blev begrundet med sproglig opdatering.

I arbejdsmiljølovgivningen og den partstyrede arbejdsmiljøpolitik mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen blev seksuel chikane de første år reguleret i Arbejdstilsynets vejledning om mobning og chikane, hvor seksuel chikane indgik under chikane. Dette blev ændret i 2019 med en vejledning om krænkelser, som omfatter mobning og seksuel chikane.

Der er ingen samlet opgørelse af, hvor stort problemet med seksuel chikane er.

Langt de fleste sager håndteres på virksomheder, men der er meget begrænset viden om, hvor mange der er tale om. Mange sager på virksomheder afgøres i forlig, hvor den krænkede får en godtgørelse, men det har været almindeligt at inkludere tidsubegrænsede fortrolighedsklausuler. Den begrænsede viden om virksomheders håndtering af sager om seksuel chikane skyldes også, at der er tavshedspligt i personalesager.

Der er stor interesse for at vurdere, hvor stort problemet er. Derfor har man både internationalt og i Danmark forsøgt at forbedre og nuancere metoden, man undersøger omfanget af seksuel chikane med. Det har vist sig, at den måde, man spørger på, har stor betydning for resultaterne. Hvis der kun spørges, om respondenterne har været ude for seksuel chikane, er det op til dem selv at definere, hvad der er seksuel chikane. Bl.a. fordi problemet har været så tabuiseret, giver denne spørgemetode langt færre bekræftende svar, end når man spørger til konkrete hændelser. Derfor indgår der nu i flere danske undersøgelser konkrete spørgsmål til uønskede eller krænkende hændelser. Dermed fås et mere nuanceret billede af krænkelsernes karakter, samtidig med at det er muligt at skelne mellem grove og mindre grove krænkelser.

I forlængelse af denne diskussion af målemetoder har man ændret spørgemetoden i de nationale analyser af arbejdsmiljø, der gennemføres af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), så der i dag stilles flere spørgsmål til konkrete hændelser. Inden for mange brancher gennemføres undersøgelser med en række spørgsmål, inspireret af den diskussion, der har været af spørgemetodernes betydning.

En række fagforbund har gennemført medlemsundersøgelser af seksuel chikane med inspiration fra den internationale metodediskussion, og de viser, at de grovere krænkelser er mere udbredt end de mindre grove krænkelser.

Man kan få en vis indikation af omfanget af seksuel chikane ved at se på sager ved civile domstole og nævn, men her er problemet, at de fleste sager rejses inden for områder, hvor der har været fokus på seksuel chikane, og hvor fagforbundene har været aktive. Derimod er der store mørketal inden for områder, hvor opmærksomheden omkring seksuel chikane har været begrænset. Samlet set føres der under ti sager årligt om seksuel chikane ved domstole og nævn.

Da amerikanske forskere i 1978 og 1979 lancerede ”sexual harassment” som en fælles betegnelse for uønsket seksuel opmærksomhed blev det startskuddet til en mere målrettet indsats mod problemet. Det blev defineret som ulovlig kønsdiskrimination i amerikansk lov, hvilket var afsæt for en række civile retssager i de følgende år. Den amerikanske tilgang fik stor afsmitning på tilgangen i andre lande.

Gennem de senere år er der kommet øget opmærksomhed på de omkostninger, seksuel chikane har både for den enkelte, for virksomheder og organisationer og for samfundet. Den enkelte medarbejders psykiske og fysiske helbred påvirkes negativt. Reaktioner kan fx være angst, kronisk stress og depression. Medarbejdere siger ofte op eller sygemeldes efter grovere sager om seksuel chikane, og uønsket seksuel opmærksomhed kan føre til lavere produktivitet og jobtilfredshed.

Diskussionen om seksuel chikane som en omkostning har skabt øget opmærksomhed på forebyggelse hos virksomhederne. Det er også sket, fordi arbejdsgiveransvaret for at forebygge seksuel chikane og stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med arbejdet samt at håndtere sager om seksuel chikane er blevet skærpet i lovgivning og retspraksis.

Det anbefales, at virksomheder har en klar og synlig politik, hvor ledelsen signalerer, at seksuel chikane er uacceptabelt. Dermed signaleres det, at kolleger eller andre, der bliver bekendt med krænkelser, bør rapportere om konkrete hændelser. Det er væsentligt, at alle ved, hvor man skal henvende sig, fx til ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og virksomhedens HR-afdeling, hvis en sådan findes.

Det er også klart, at arbejdspladskulturen er væsentlig og kan tage tid at ændre. Det kan tage mange år at ændre en kultur, der er præget af sexisme, og der kommer til stadighed sager frem i medierne, der viser, at der fortsat er områder med en sexistisk arbejdspladskultur. Men MeToo-bevægelsens gennemslag har mindsket tabuiseringen af seksuel chikane, og det ses i dag i højere grad end tidligere som et arbejdsmiljøproblem, der skal tackles kollektivt.

• ligestilling
• feminisme
• MeToo
• sexisme

• Arbejdstilsynets hjemmeside om krænkende handlinger
• Arbejdstilsynets kampagne “Hvor går grænsen?” om seksuel chikane
• “Et godt psykisk arbejdsmiljø – forebyg seksuel chikane”, pdf udgivet i 2019 af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs guide “Seksuel opmærksomhed fra borgere – guide til håndtering af udfordringer i arbejdsmiljøet”

• Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustín (2017): Seksuel chikane på arbejdspladsen. Faglige, politiske og retlige spor. Aalborg Universitetsforlag (pdf).
• Jo Krøjer, Ana Maria Munar og Sara Louise Muhr (2023): Sexisme på arbejde – Genkend, forebyg og håndtér. Djøf Forlag.