servostyring

Servostyring, styring af motorer, mekanismer og maskiner ved brug af et servoprincip, dvs. et hjælpeprincip (eng. master-slave), hvorved et signal til en styreenhed forstærkes til en mange gange større kraft og effekt, der kan bevæge fx maskindele. Servostyring anvendes både til manuel styring, fx i biler, hydrauliske kraner og gravemaskiner, og til automatisk styring, fx i autopiloter til styring af skibe, fly og missiler.

Ved manuel styring skabes et styresignal (input) enten mekanisk (fx med rattet på en bil) eller elektrisk (fx med håndbetjente greb til en hydraulisk kran). Signalet overføres til servomekanismer, der kan være rent mekaniske, hydraulisk-mekaniske, pneumatisk-mekaniske, elektro-hydrauliske eller elektro-pneumatiske. Servomekanismer kan fx være servomotorer, servocylindre eller servoventiler.

Servomotorer har normalt et lavt inertimoment og reagerer derfor meget hurtigt på en ændring i styresignalet. De findes som elektriske servomotorer til jævn- eller vekselstrøm, som hydrauliske og som pneumatiske servomotorer. Servocylindre eller -stempler (servoaktuatorer) kan være hydrauliske eller pneumatiske og styres af tilsvarende elektro-hydrauliske eller pneumatiske servoventiler. Servoventiler er opbygget med et pilottrin og et eller flere ventiltrin, som forstærker kraft og effekt.

Læren om teori, metoder og hjælpemidler for brug af servostyring kaldes servoteknik. Se også styring og styreteknik.