servitut

Servitut, (af lat. servitus 'underkastelse', gen. servitutis), begrænset ret over en fast ejendom, der tilhører en anden. En servitut, der giver adgang til at råde over ejendommen, kaldes en positiv servitut eller en rådighedsservitut og kan fx være en færdselsret eller en ret til ledningsoverførsel. Kræver servitutten, at en bestemt tilstand på ejendommen opretholdes, er der tale om en negativ servitut eller en tilstandsservitut, fx krav om at bebyggelse på grunden skal holdes under en vis højde. Servitutter, der skal sikre, at et kvarter bevares som villakvarter, kaldes villaservitutter. Er servitutten forbundet med en særlig udnyttelsesret, fx en grusgravningsret eller en jagtret, tales der om en tilegnelsesservitut.

En servitut kan stiftes ved aftale, fx til fordel for de skiftende ejere af en fast ejendom (den herskende ejendom) eller til fordel for en bestemt person (personel servitut). Servitutten skal tinglyses for at have gyldighed over for senere aftaleerhververe i god tro og over for kreditorer, og den eller de påtaleberettigede, som fx kan være en grundejerforening, skal angives i det servitutdokument, som tinglyses. Servitutbestemmelser vedrørende forhold, som reguleres af en lokalplan, er efter Planlægningsloven § 42 kun gyldige med kommunalbestyrelsens forudgående samtykke. En tilstandsservitut kan efter Planlægningsloven bringes til ophør ved en bestemmelse i en lokalplan. Servitutter kan tillige stiftes ved lov eller ekspropriation, og positive servitutter kan endvidere stiftes ved hævd.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig