serigrafi

Serigrafi. Andy Warhol Marilyn Monroe, 1967; Louisiana. Billedet er et af en række på ti serigrafier, hvor Warhol med udgangspunkt i et fotografi af skuespilleren har varieret sammensætningen af farverne i baggrund, ansigt, hår, øjne, øjenlåg og mund. Disse partier trykkes hver for sig og passes omhyggeligt sammen dér, hvor de ikke skal trykkes oven i hinanden. I flere af billederne har Warhol dog udnyttet effekten af større eller mindre forskydninger af de enkelte farver.

.

Serigrafi, (af lat. sericus 'af silke, silke-', jf. serge, og -grafi), silketryk, grafisk fladtryksteknik, hvor trykelementet er fintmasket væv af nylon, silke e.l., som er spændt ud over en ramme. De dele af billedfeltet, som ikke skal trykke, afdækkes med fx lim, en skabelon eller ad fotografisk vej; der fremstilles én ramme til hver farve, som skal trykkes. Med en skraber (rakel) trækkes trykfarve hen over vævet og presses igennem de frie masker til det underliggende trykmodtagende materiale: papir, glas, tekstil, metal e.l. Også aftrykket betegnes serigrafi.

Serigrafi er en videreudvikling af den japanske skabelontrykketeknik. Her kendes de første væv, som bestod af blade limet på et væv af menneskehår, fra 1600-t.s slutning. Efterhånden anvendtes silke som væv, deraf navnet silketryk. Den merkantile udnyttelse af serigrafi begyndte i Europa i 1800-t.s anden halvdel, men fik sin store udbredelse efter 1945. Denne trykketeknik udgør i dag en væsentlig del af den grafiske produktion, idet den kan anvendes på stort set alle materialer: emballage, etiketter, hårde hvidevarer, cd'er, skilte, stearinlys m.m. Den kunstneriske anvendelse begyndte i USA i slutningen af 1930'erne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig