serigrafi

Serigrafi. Andy Warhol Marilyn Monroe, 1967; Louisiana. Billedet er et af en række på ti serigrafier, hvor Warhol med udgangspunkt i et fotografi af skuespilleren har varieret sammensætningen af farverne i baggrund, ansigt, hår, øjne, øjenlåg og mund. Disse partier trykkes hver for sig og passes omhyggeligt sammen dér, hvor de ikke skal trykkes oven i hinanden. I flere af billederne har Warhol dog udnyttet effekten af større eller mindre forskydninger af de enkelte farver.

.

Artikelstart

Serigrafi er en grafisk plantryksteknik, hvor trykelementet er et fintmasket væv af nylon, silke eller lignende, som er spændt ud over en ramme. De dele af billedfeltet, som ikke skal trykke, afdækkes med fx lak, en skabelon eller ad fotografisk vej. Der fremstilles én ramme til hver farve, som skal trykkes. Med en skraber (rakel) trækkes trykfarve hen over vævet og presses igennem de frie masker til det underliggende trykmodtagende materiale: papir, glas, tekstil, metal e.l. Også aftrykket betegnes "et serigrafi".

Faktaboks

Etymologi

Serigrafi kommer af latin sericus 'af silke, silke-', jf. serge, og -grafi.

Også kendt som

silketryk

Serigrafi er en videreudvikling af den japanske skabelontryk-keteknik. Herfra kendes fra 1600-tallets slutning de første væv, som bestod af blade limet på et væv af menneskehår. Efterhånden anvendtes silke som væv, deraf navnet silketryk.

Den merkantile udnyttelse af serigrafi begyndte i Europa i 1800-tallets anden halvdel, men fik sin store udbredelse efter 1945. Denne trykketeknik udgør i dag en væsentlig del af den grafiske produktion, idet den kan anvendes på stort set alle materialer: emballage, etiketter, hårde hvidevarer, cd'er, skilte, stearinlys m.m. Den kunstneriske anvendelse begyndte i USA i slutningen af 1930'erne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig