Seriemaen (Cariama cristata) kan veje over 2 kg. Føden består langt overvejende af store insekter og små hvirveldyr.

.

Seriemaer er en familie mellemstore, hovedsagelig jordlevende fugle fra i tropisk og subtropisk Sydamerika. De er den eneste nulevende familie i ordenen Cariamiformes. Der kendes to arter: seriemaen (Cariama cristata), som er udbredt fra det østlige Brasilien til det centrale Argentina, og chungaen (Chunga burmeisteri), som findes i Paraguay, det sydøstlige Bolivia og det nordvestlige Argentina.

Faktaboks

Etymologi
Ordet seriema kommer fra et tupí-guaraní-sprog, vist egentlig med betydningen 'lille nandu'.
Også kendt som

Cariamidae

De er grå eller gråbrune, 70-90 cm store, langbenede og hurtigt løbende fugle, der som regel færdes på jorden i åben skov eller kratbevokset græsland. Stemmen er kraftig, og ungerne af seriemaen, som er er den største af de to arter, holdes ofte sammen med høns og advarer med deres skrig om rovdyr i nærheden. Føden består bl.a. af mindre slanger, men er i øvrigt alsidig.

Reden bygges lavt i et træ, og kuldets to æg ruges af begge mager, mest af hunnen. Ungerne forbliver i reden de første par uger og er flyvefærdige efter ca. en måned.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig