Sergentfisk, (eng. sergeant-fish, 1. led pga. de tre mørke længdestriber på hver side af kroppen, der minder om militære gradstegn), Rachycentron canadus, eneste art i fiskefamilien Rachycentridae. Den findes i de tropiske dele af alle oceaner. Denne hurtige rovfisk, som kan blive op til 2 m og veje 50 kg, er en populær sportsfisk.