serbere

Serbere, sydslavisk folk; det største (36%, ca. 8,5 mio.) i det tidligere Jugoslavien, der blev delt i fem stater 1991-92. Den ortodokse kristendom har udgjort den kulturelle baggrund for serberne i hvert fald siden 1200-t., hvad der har adskilt dem fra de sprogligt meget nærtbeslægtede kroater og bosniakker.

Serberne indvandrede til Balkan i 600-t. sammen med andre slaviske stammer, muligvis fra det nuværende vestlige Ukraine. Se også Serbien (historie).

Især som følge af den osmanniske erobring af Balkanhalvøen blev de spredt over et stort område, og de udgjorde således i 1991 kun 65,8% af befolkningen i Serbien (inkl. Vojvodina og Kosovo), men hhv. 31,4% og 12,2% af befolkningerne i Bosnien-Hercegovina og Kroatien. Siden 1995 er næsten hele den serbiske befolkning i Kroatien blevet fordrevet, og i 1999 skete det samme i Kosovo, hvor de indtil da udgjorde ca. 10%. I 1999 levede ca. 700.000 serbere fra andre dele af det tidligere Jugoslavien som flygtninge i selve Serbien, i Vojvodina og i Montenegro.

Montenegrinerne, som i 1991 udgjorde i alt 534.000, heraf 380.500 i Montenegro, regnes af nogle for at tilhøre den serbiske nation.