sennep

Sennep, fællesnavn for flere gulblomstrede, enårige urter i korsblomstfamilien, hvis frø bruges til krydderiet sennep, idet de indeholder sinalbin, der ved knusning af frøet i vand omdannes til den skarpt smagende sennepsolie (se også sennepsolieglykosider og isothiocyanater).

Fra slægten sennep (Sinapis) med syv arter hjemmehørende i Europa bruges hvid sennep, Sinapis alba, der har stivhårede frugter (skulper) med et langt, fladt næb; de lysegule frø giver en forholdsvis mild sennep. Arten er almindelig som ukrudt i Middelhavsområdet og forekommer undertiden på ruderater i Danmark. Til samme slægt hører det almindelige markukrudt agersennep (S. arvensis). Fra slægten kål (Brassica) bruges sort sennep, Brassica nigra, der har ret korte, kantede skulper med et kort, trindt næb. Den dyrkes i NV-Europa og findes undertiden forvildet. De kuglerunde, mørkebrune frø giver en stærk sennep og bruges også til olieudvinding. Fra samme slægt kendes sareptasennep (B. juncea), der er hjemmehørende i Syd- og Østasien og dyrkes mange steder, især i Rusland, bl.a. i området omkring Sarepta (nuv. Krasnoarmejsk), og er naturaliseret i Europa. Frøene minder om sort sennep, men er lysere.

Sennep var kendt som krydderi allerede af romerne og havde også medicinsk anvendelse. Dyrkningen spredte sig til Frankrig, fx omkring Dijon; i Danmark blev sennep først udbredt i senmiddelalderen. Se krydderurter.