Semipelagianisme er et udtryk fra 1500-tallet, der i protestantisk og katolsk teologi er brugt nedsættende om de fremstillinger af læren om menneskets frelse, som angiveligt fremhæver den frie vilje på bekostning af Guds nåde.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet semipelagianisme er semi-, 2. led efter den engelske munk Pelagius, der 418 lystes i band som kætter.
I dogmehistorien betegner semipelagianisme en retning, som modificerede Augustins nådelære (se Cassianus), og som i 529 fordømtes som kætteri på kirkemødet i Orange.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.