semafor

Semafor på Skagen. Før radioer blev udbredt, udsendtes vejrudsigter pr. telegram og vistes på signalmaster. Den store vejrmast ved Skagen var i brug helt frem til 2. Verdenskrig. Skibene kunne aflæse vindforholdene ved Anholt (A) og Hanstholm (H). Vha. snoretræk vistes vindretningen (her SØ) og vindstyrken. På 11 andre varslingsstationer hejstes firkantede flag for vindstyrke 7-9, og trekantede flag for 10-12.

.

Semafor. Mastesignaler foran Flintholm Station på Godsforbindelsesbanen i København, ca. 1960. Mastesignalet tv. gælder for tog mod Nørrebro, signalet th. for tog mod Frederiksberg. Når signalarmene er vandrette, betyder det stop, og toget skal standse. Hæves den øverste signalarm, betyder det, at toget må køre ind på stationen. Hæves begge signalarme, må toget køre gennem stationen.

.

Semafor, (af gr. sema 'tegn' og -phoros 'som bærer, fører'), signalsystem, der er baseret på to håndholdte flag eller over længere afstande en mast med bevægelige arme. Bogstaver og tal markeres ved flagenes eller armenes indbyrdes stilling. Se også signalering.

Danske jernbaner anvendte fra 1847 semaforer til optisk signalering mellem stationer og banevogtere og til tog. Signaleringen skete ved flettede kurve eller lamper, der blev hejst op i signalmasten. Fra 1862 anvendtes mastesignaler, semaforer med bevægelige signalarme, til signalering til tog. Siden 1930'erne har signaler, der viser lys hele døgnet, stort set afløst mastesignalerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig