Selvopfyldende profeti, det fænomen, at alene en udbredt forventning til et hændelsesforløb kan fremkalde dette hændelsesforløb, også selvom forventningen er baseret på en falsk opfattelse af virkeligheden. Sofokles' Kong Ødipus er det klassiske eksempel på en selvopfyldende profeti. Begrebet introduceredes i 1940'erne af den amerikanske sociolog Robert K. Merton. Som eksempel på en selvopfyldende profeti anfører Merton banken, der trods en reelt tilfredsstillende likviditet går konkurs, fordi alle kunder pludselig hæver deres indskud alene pga. rygter om bankens insolvens. I bogen Social Theory and Social Structure (1949) anvender Merton begrebet i analysen af, hvordan racefordomme kan fastholde fx farvede og jøder i handlemønstre, der bekræfter indholdet af disse fordomme. Se også Rosenthal-effekt.