selvmutilerende adfærd

Selvmutilerende adfærd, selvødelæggelse, selvskade, en selvpåført direkte fysisk skade på kroppen, der ikke er socialt acceptabelt, og som ikke er gjort med intentioner om selvmord. Selvmutilerende adfærd kan ske ved at skære sig, at brænde sig selv eller overhælde dele af kroppen med kogende vand, hindre heling af sår, slag mod sig selv, trække hår ud fra hovedbund eller øjenbryn (trichotillomani) og i sjældne tilfælde brække knogler eller operere på sig selv.

Den selvmutilerende adfærd forekommer især hos psykiatriske patienter med borderline-tilstande og en række organiske syndromer som Lesch-Nyhan, Tourette, Prader-Willi og Cornelia de Lange, men antageligt har 4-6 % af befolkningen haft selvmutilerende adfærd i sværere til lettere grader. Den mest almindelige form for selvmutilerende adfærd er cutting, dvs. at en person skærer sig med et barberblad, et glasskår eller noget andet skarpt.

Baggrunden for selvmutilerende adfærd er oftest vanskeligheder med at håndtere stærke følelser, hvilket kan bero på svære udviklingskonflikter i barndommen. Det ses også, at tilsyneladende velfungerende unge mennesker bruger fx cutting som en måde at håndtere stress. Specielt cutting kan blive vanedannede og skabe egentlig afhængighed, hvilket formodentlig hænger sammen med, at gentagne cutting-episoder aktiverer endorfiner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig