Selvinduktion er et fænomen, som optræder i en elektrisk ledende kreds, når denne udsættes for en tidsvarierende strøm. Strømmen frembringer en tidsvarierende magnetisk flux gennem kredsen. Efter induktionsloven opstår der da en induceret elektromotorisk kraft, som modvirker magnetfeltets ændring; jævnfør Lenz' lov.

Selvinduktionsfænomenet har stor betydning i elektroteknikken, men udgør et problem ved lange vekselstrømskabler, idet lederne her er tæt på hinanden og har stor selvinduktion, som dermed fører til spændingstab. Af denne grund er lange undersøiske kabler, fx mellem Danmark og Norge, Sverige, Holland og Storbritannien, alle jævnstrømsforbindelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig