Selvantændelse, antændelse af et brændbart stof alene ved dettes kontakt med luft uden anvendelse af tændstikker eller anden udefrakommende opvarmning. Et karakteristisk eksempel, der har forårsaget mange ildebrande, er klude eller tvist, som er vædet med linolie eller linoliefernis. Disse "tørrende olier" optager ilt fra luften under svag varmeudvikling, som er ufarlig, når olien, som ved normal brug, er strøget ud i tynde lag. Men hvis varmen ikke kan slippe væk, og hvis der er ilt nok, kan antændelsestemperaturen nås.

Selvantændelse i lagre af brunkul og stenkul har tidligere været et stort problem, navnlig i skibe. Disse brændsler indeholder organiske stoffer, som let iltes og derfor kan starte opvarmningen. Selvantændelse i hø kan skyldes mikrobiologiske processer (gæring). Nogle metaller er pyrofore, dvs. at de antændes spontant ved kontakt med luft, fx nikkel i meget finkornet pulverform.

Selvantændelsens grundlæggende årsag er, at et brændbart stof i kontakt med luftens ilt udgør et system, som ikke er i termodynamisk ligevægt og derfor principielt ikke er stabilt. Den tilsyneladende stabilitet skyldes reaktionstræghed, som kan overvindes, ved at der tilføres eller udvikles aktiveringsenergi med et antændelsesmiddel eller ved selvantændelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig