Selskabsdans er betegnelsen for dans i forbindelse med selskabelighed. I Danmark omfatter den især dans ved baller i de borgerlige og højere sociale lag, herunder ved hoffet, hvor dansen ofte blev instrueret af danselærere.
Blandt de vigtigste danse ved hoffer i Europa i 1500-tallet var pardansene pavane og gaillarde samt forskellige gruppedanse kaldet branler. Fra slutningen af 1600-tallet blev den franske dansestil idealet for selskabsdansen, og menuetten blev i 1700-tallet ballets fornemste dans. Kontradanse for flere par opstillet i rækker eller kvadriller var dog også populære.
I 1800-tallet blev valsen tidens mest yndede dans, og den udgjorde sammen med andre pardanse som polka og mazurkavigtige elementer i de populære kotilloner med selskabsleg og partnerbytte. Også kvadrilledanse, ofte bestående af flere ture som fx lancier, var populære.
I begyndelsen af 1900-tallet fik selskabsdansen nye impulser fra Amerika, og nye pardanse som onestep, tango og foxtrot blev populære. Fra 1920'erne blev Storbritannien toneangivende inden for de moderne danse, som af danselærerne standardiseredes i faste former. Tonefilmen blev et vigtigt medie til spredning af dansenyheder. I årene efter 1945 kom atter amerikansk påvirkning med bl.a. samba, jive og cha-cha-cha.
Traditionel pardans fik en renæssance omkring år 2000.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.