Sejhærdningsstål, stål, der er fremstillet med særligt hensyn til sejhærdningsegenskaberne. Styrken i sejhærdet tilstand bestemmes hovedsagelig af kulstofindholdet (normalt 0,2-0,5%) og anløbstemperaturen. Indhærdningsdybden bestemmes af de øvrige legeringsstoffer: chrom (0,3-3%), molybdæn (0-0,4%), mangan (0,6-1,8%), nikkel (0-4%) og evt. vanadin (0-0,2%). Foruden sejhærdningsegenskaberne er det normalt muligt at optimere endnu en egenskab, så stålene også bliver velegnet til fx spåntagning eller formgivning ved kolddeformation (koldflydepresning) inden hærdning eller til nitrering efter hærdning. Maksimal styrke er 300-1100 MPa, og maksimal indhærdningsdiameter 10-350 mm. Sejhærdningsstål anvendes bl.a. til bolte, aksler, tandhjul, fjedre, krumtappe, geværpiber og turbinedele.