Seismisk tomografi, snitbilleddannelse af Jorden eller dele heraf. Princippet er det samme, som anvendes inden for lægevidenskabens tomografi af menneskelegemet.

Ud fra seismiske målinger kan metoden danne tværsnit af Jordens skorpe eller kappe, dens ydre og indre kerne og de store horisontale forskelligheder, der forekommer i forbindelse med jordskælvszoner og vulkaner i forhold til stabile geologiske områder (se Jorden - Opbygning).

Det teoretiske grundlag for de tomografiske beregninger af tværsnittene bygger på den matematiske Radon-transformation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig