Seigniorage, møntningsgevinst, den pengeudstedende myndigheds indtægt, der opstår pga. forskellen mellem de udstedte mønter og sedlers pålydende værdi og deres produktionsomkostninger. Hvis pengesedlerne ikke (som tidligere) er ombyttelige med ædelmetal mod forlangende, kan seignioragen beregnes ved, at produktionsomkostningerne trækkes fra de udstedte penges pålydende værdi.

Faktaboks

Etymologi
Ordet seigniorage er engelsk, egl. 'herrens ret', af middelengelsk seignior 'herre, herremand', via fransk fra latin senior 'ældre'.
Også kendt som

møntningsgevinst

Alternative definitioner, der anskuer pengeudstedelsen som et rentefrit lån ydet til centralbanken, anvendes også inden for økonomisk teori. Nationalbankens gevinst ved den danske seddel- og møntudstedelse bogføres således, at den tilfalder statskassen. Historisk kaldes seigniorage også slagskat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig