Seigneursystemet, (1. led fr. 'herremand, lensherre', af lat. senior 'ældre'), jordfordelingssystem, som 1627-1854 påvirkede den sociale og kulturelle udvikling i Nouvelle France, selv efter at briterne i 1763 havde overtaget landet (se Canada (historie)). Systemet var en nyere, administrativ udgave af det feudale system i Europa, hvor en konges magt var baseret på adelens loyalitet, der igen var afhængig af fæstebønder, som dyrkede jorden og betalte afgifter. Man behøvede dog ikke at være adelig for at få et seigneuri i Nouvelle France; de blev givet til folk, som fx havde gjort sig fortjent i kampen mod indianerne og kunne fremme koloniseringsprocessen. Et seigneuri var et ca. 5 km×15 km rektangulært område, opdelt i jordlodder, der stødte op til en flod, som sikrede samfærdslen. Mellem seigneuren og forpagteren (habitanten) havde staten opstillet et regelsæt, der reelt gav forpagteren arveret til sin jordlod.