Secret service er hemmelige efterretningstjenester i angelsaksiske lande. I dansk oversættelse 'hemmelig tjeneste'.

Storbritannien

I England regnes sir Francis Walsingham, Elizabeth 1.s udenrigsminister 1573-90, for grundlæggeren af hemmelige tjenester til opsporing af udenlandske anslag mod den engelske stat. Storbritanniens brug af agenter voksede under den revolutionære agitation omkring Napoleonskrigene, men først i begyndelsen af 1900-t. oprettedes egentlige efterretningstjenester med organisationerne MI5 og MI6.

USA

I USA blev United States Secret Service (USSS) oprettet i 1865 under præsident Lincoln med det oprindelige formål at opspore falskmøntnere. Siden 1901 har det været USSS' primære opgave at beskytte præsidenten og hans familie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig