Sebacinsyre, (1. led af nylat. sebaceus, afledn. af lat. sebum 'talg, fedt' og -in), 1,8-octandicarboxylsyre, C10H18O4, fast, hvidt stof med smp. 134,5 °C, som kan fås fra ricinusolie ved opvarmning med natriumhydroxid. Sebacinsyre anvendes til fremstilling af bl.a. forskellige syntetiske harpikser og syntetiske fibre.