Schweiz begyndte at producere spillefilm i 1921 og har siden haft en beskeden årlig produktion. Den kendteste schweiziske instruktør er Jean-Luc Godard, der dog har lavet sine vigtigste film i Frankrig. I 1970'erne fik den frankofone schweiziske film et internationalt gennembrud med instruktørerne Alain Tanner, der bl.a. har lavet La Salamandre (1971, Salamanderen) og Les Années lumières (1980, Lysår herfra), samt Claude Goretta (1929-2019) med bl.a. L'Invitation (1973, Invitationen) og La Dentellière (1977, Jeg elsker dig). Den tysktalende del fik i 1967 en filmskole i Zürich; herfra har især Daniel Schmid (f. 1941) gjort sig bemærket med bl.a. Fassbinderfilmatiseringen Schatten der Engel (1976, Englenes skygger) og siden 1980'erne tillige Markus Imhoof (f. 1941) med Das Boot ist voll (1981, Båden er fuld) og Xavier Koller (f. 1944) med Reise der Hoffnung (1990, Håbets rejse).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig