Scheltopusik
Scheltopusik (Pseudopus apodus) på Lesbos, Grækenland.
Scheltopusik
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Scheltopusiken er en stor, lemmeløs øgle i familien alligatorøgler.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af russisk zjeltopuzik.

Også kendt som

Pseudopus apodus

Den kan blive 1,2-1,4 m lang. Hovedet er kraftigt og øgleagtigt. Den mangler lemmer. Skællene sidder som ringe ned langs kroppen, og på den nederste del af kropsiderne er en tydelig fure. Farven er lysebrun til mørkebrun; hovedet og den allerforreste del af kroppen er som regel lysere end resten af kroppen. Ungerne er lysegrå til lyst gråbrune med mørke tværbånd.

Scheltopusiken er udbredt fra Sydøsteuropa til Mellemøsten og Centralasien. Her findes den på åbne græsarealer, i olivenlunde og lysåbne skove. Den æder insekter, orme og mindre hvirveldyr, men synes at have en særlig forkærlighed for snegle og kan let knuse selv ret store sneglehuse med sine kraftige kæber.

Den lægger æg, og hunnen bliver ofte ved æggene, indtil de klækker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig