Scala naturae, (nylat. 'naturens trinstige'), begreb for en hierarkisk og normativ forståelse af naturens opbygning som en rangstige, der rækker fra de simpleste og mindst værdifulde elementer til den mest komplekse og værdifulde størrelse, mennesket eller endog engle.

Idéen, men ikke begrebet, blev udformet i 300-t. f.Kr. af Aristoteles og fastholdtes helt op i 1700-t. Med 1800-t.s evolutionsteorier blev den statiske idé om en scala naturae erstattet af mere dynamiske idéer om en udvikling fra laveste til højeste trin, fx i den biogenetiske grundlov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig