savning

Savning, spåntagende bearbejdningsmetode til adskillelse af materialer. Savning foregår enten manuelt eller maskinelt med en sav, som er et værktøj, hvorpå der er monteret en smal savklinge eller et savblad med mange skarptslebne tænder. Savklingen eller savbladet føres normalt i en retlinjet eller roterende bevægelse gennem materialet, der skal bearbejdes. Savklingen er som regel fremstillet af hærdet stål eller ved skiver til rundsave af stål, karbider eller korund. De mest almindelige materialer, hvortil man anvender save, er træ (se savværk), plast og metaller, men savning anvendes fx også på slagterier til opskæring af kød eller på hospitaler til knogledeling.

Til manuel savning af træ anvendes fukssvans, løv-, rund-, motor-, bøjle- eller stiksav; til metaller anvendes en nedstryger. Industrielt saves metaller ofte ved en smelte- eller varmsavning med båndsave, hvorved materialet får tilført så megen gnidningsvarme pga. savklingens høje hastighed, at det bliver dejagtigt og let kan fjernes af klingens tænder. Også trådsave med diamant eller andet pulver i en pasta anvendes industrielt. Opnåelige overfladeruheder (se ruhed) ved savning af metaller ligger på 10-60 μm.