satyrspil

Satyrspil, græsk dramagenre med burleske fremstillinger af mytologisk stof. Kun ét er fuldstændig bevaret: Euripides' Kyklopen.

I 1912 kom ca. halvdelen af Sofokles' Sporhundene til ved fundet af en papyrus i Egypten, og senere ganske meget af Aischylos' Netfiskerne. I klassisk tid opførtes ved de store dionysier efter dagens tre tragedier et satyrspil af samme digter.

Navnet henviser til koret, der består af satyrer, Dionysos' ledsagere. Satyrspillet har i forskningen været set som en reminiscens af en slags urtragedie. Genrens store popularitet ses af de mange vasebilleder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig