sasaniderne

Sasaniderne, persisk herskerdynasti 224-651, som stammede fra Stakhr i provinsen Fars, hvor stamfaderen, Sasan, var vogter af det store Anahitatempel. Hans søn, Papak, tog magten fra den lokale fyrste, som var vasal af den parthiske storkonge. En yngre, ambitiøs søn af Papak, Ardashir, besejrede partherne i 224 og underlagde sig både det vestlige og det østlige Iran. Som en intern samlende faktor skabte han ved ypperstepræsten Tansars hjælp den zarathustriske statskirke. Sasaniderne følte sig som genskaberne af Det Achaimenidiske Rige. Trods idelige krige med romerne i vest og stadige angreb fra hunner og tyrkiske stammer i øst bevarede de magten i mere end 400 år indtil arabernes invasion. Den sidste sasanide, Yazdgard 3., blev myrdet i 651. Se også Iran (historie).

Kunst

Den bevarede sasanidiske kunst vidner om stor kunstnerisk og teknisk formåen. Det gælder især kunsthåndværket, der omfatter sølvkander og -skåle, de sidste dobbeltvæggede, smykket med fyrstejagt-, banket- og mytologiske scener i forgyldt relief. Hellige dyr findes på de vævede tekstiler ligesom på seglsten og i udskårne stukrelieffer; herskerportrætter ses på bl.a. mønter. I Taq-i Bostan ved Kermanshah og Naqsh-i Rustam ved Persepolis er vældige klipperelieffer bevaret med bl.a. rytterkampe og investiturscener, hvor guderne bivåner fyrstens kroning. Kun ruiner står tilbage af det monumentale palads Taq-i Kisra i Ktesifon. Såvel sasanidisk ornamentik som figurfremstillinger fik stor betydning for den senere islamiske og byzantinske kunst. Se også Iran (kunst).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig