sarkofag

Sarkofag. Stensarkofag fra hellenistisk tid; Tarquiniamuseet, Italien. På låget ligger den afdøde mand, som lå han til bords; om halsen har han en krans, der sandsynligvis er et ærestegn eller et symbol på hans embede. På kistens forside ses en reliefdekoration med kampscener. Ud over i sten kunne sarkofager være fremstillet i terrakotta. Der kendes sarkofager med mænd, med kvinder og med par fremstillet på låget, men mandssarkofager er langt de mest almindelige.

.

Sarkofag, ligkiste af sten eller lignende materiale, oprindelig kalksten, som mentes at "fortære" den døde.

Faktaboks

etymologi:
Ordet sarkofag kommer af græsk sarkophagos, egentlig 'kødædende', af sarx 'kød', gen. sarkos, og -fag.

Sarkofager kendes fra forhistoriske kulturer i bl.a. Kina og Mesoamerika og fra oldtidens Egypten og Nærorienten. Særlig rigt udformede sarkofager i bl.a. terrakotta, kalksten, marmor eller porfyr blev udført af oldtidens grækere, etruskere og romere; mange er smykket med relieffer eller liggende skulpturer af de afdøde (se Alexandersarkofagen).

De ældste sarkofager med et særligt kristent billedprogram er fra midten af 200-t. Også fra middelalderen og senere findes mange sarkofager til begravelse af fyrster og højtstående personer, ofte som del af et større gravmæle.

Se også gravskik og kenotaf.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig